Ayurveda – en urgammel sundhedsvidenskab
Ayurveda har sin oprindelse i den store vediske civilisation i Indien og anses for at være det ældste og mest omfattende sundhedssystem i verden. Takket være sit holistiske perspektiv, vokser Ayurvedas anerkendelse og popularitet konstant. Hemmeligheden bag succesen skal findes i enkelheden, naturligheden – og naturligvis effektiviteten. Ifølge Ayurveda er indre stabilitet og fysiologisk balance grundlaget for vedvarende sundhed, perfekt velvære og naturlig skønhed.
De tre Doshaer i Ayurveda og deres betydning for sundhed og personlighed
Ayurveda har udpeget tre grundlæggende, naturlige principper (kaldet ”doshaer”). De tre doshaer er drivkraften i naturen og i menneskets sind og krop. Når det gælder mennesket, skal de tre doshaer være i balance med hinanden, for at man kan opnå sundhed og et afbalanceret og årvågent sind. De tre doshaer, Vata, Pitta og Kapha, repræsenterer hver sin styrke, og de er med til at definere de forskellige personlighedstyper. Din type fastlægges allerede før fødslen og er afgørende for dine svagheder, styrker, præferencer og ting, som du ikke kan lide.
Hvilken ayurvedisk kropstype er du?
Tag vores test og find ud af, hvilken kropstype du er.
Til testenForstå kroppstypers betydning for sundhed, livsstil og velvære
Vata – bevægelsesprincippet
Har at gøre med nervesystemet, åndedrættet og kroppens bevægelser, og Vata-Doshas syn på udskillelses- og afføringsprocesserne er forbundet med de naturlige elementer: æter (rum) og luft. Når Vata er i balance, vil personen føle sig fuld af energi, lykke, entusiasme og kreativitet. Sindet er roligt, skarpt og årvågent.
Pitta – stofskifteprincippet
Styrer bl.a. fordøjelsen og kropstemperaturen. Når det drejer sig om sindet, er Pitta synonymt med et skarpt intellekt og følelser. Det består primært af ”ild-elementet”. Når Pitta er i balance, oplever personen tilfredsstillelse, energi, flydende tale, god fordøjelse, korrekt kropstemperatur og et skarpt sind.
Kapha – strukturprincippet
Er det, der giver kroppen fasthed og stabilitet og opretholder væskebalancen. Elementerne jord og ild associeres med Kapha. En afbalanceret Kapha giver styrke, udholdenhed, et godt immunforsvar, tålmodighed og mental stabilitet.